Polen 2003 – bukke og vildsvin

 Af Ole K. Hansen

 Jeg havde hørt om meget vildt og flot natur i Polen, men at opleve dette herlige jagtland på egen krop, det var virkelig en god oplevelse.

En af de skønne lysninger på reviret.

 Jeg selv og Marie Juhl deltog på AMJ bukkejagtsturen i maj 2003, med JM Jagtrejser. Vi boede sammen med Poul Hansen på reviret Koliber. Resultatet blev 4 bukke og et vildsvin til hver, hvilket var meget tilfredsstilende.

Ole med vildsvin, Marie og Poul med bukke.

Efter busturen derned, fredag, skulle vi på jagt samme aften. Det småregnede lidt, men det gjorde nu ikke noget, luften var frisk. Vi var kørt ud i en stor lysning hvor vi sad i en hochsits. Dels for at se om der var nogle bukke fremme som vi kunne pursche til, og ellers kunne der jo komme en buk i nærheden af hochsitsen. Pludselig kommer en buk i jævnt trav hen imod hochsitsen. Jeg gør klar til at skyde mens den polske jagtfører undersøger om bukken er jagtbar. Han nikker, som tegn på at jeg kan skyde når chancen opstår. Bukken står stille med front mod hochsitsen 30 meter væk. Går atter i trav ud foran, hvor den 75 meter ude stopper. Skuddet går og bukken vælter om i kornmarken efter 30 meters løb. Herligt med sin første polske buk. Det giver en behagelig ro. Vi sætter os tilbage i hochsitsen og jeg er egentlig indstillet på at det nok var det der skulle ske den aften. Kort tid efter ser vi 2 bukke i modsat ende af lysningen, og purscher efter dem. De jager rundt efter hinanden, og efter flere gange at have været særdeles tæt på at kunne skyde må vi til sidste give op, da bukkene løber til skovs. For at få den sidste halve time til at gå sætter vi os i en anden hochsits. Det gjorde ikke så meget at bukkene havde snydt os, det havde været spændende at pursche efter dem alligevel. Pludselig kommer atter en buk luskende 100 meter fra hochsitsen. Vi kigger længe i kikkerterne men kan i det ringe lys ikke rigtigt se andet end at det er et eller andet knudret mellem ørerne. Efter noget tid nikker Polakken, han var nu sikker på at det i hvert fald var en jagtbar buk. Bukken var meget rolig, så jeg tog mig god tid til at finde fast anlæg i hochsitsen. Skuddet gik perfekt, bukken tegner perfekt, og smider sig efter 20 meter. Den opsats vi kommer frem til viser sig nu at være den mest særprægede opsats jeg nogensinde har skudt. Det er en ulige seks-ender der har udviklet sig som proptrækker – virkelig en spændende buk. Efter en god aften kører vi tilbage til vort logi. Hverken Marie eller Poul er kommer tilbage endnu. Jeg håber på at de også har skudt noget, da jeg ellers syntes det er lidt snyd, at jeg skal slæbe 2 bukke hjem. Mine forhåbninger opfyldes til fulde da såvel Marie som Poul kommer hjem med hver sin flotte buk. Marie har på sin fødselsdag skudt den mest symmetriske seks-ender jeg har set. Marie havde, udover sin Polske jæger, også haft jagtarrangøren Jan med rundt, hvilket havde været en stor hjælp. Glade og trætte gik vi i seng ved midnat. Og kunne nu sove ”helt frem” til kl. 3,30 inden vi atter skulle op.

Ole med de 2 bukke den første aften.

Ole`s 2 bukke fra første aften.

Marie`s symmetriske 6-ender.

Næste morgen havde jeg ikke heldet med mig, men jeg kunne så glædes ved at Marie og Poul atter havde skudt buk. Dette var også dagen hvor sommeren kom til Polen. Lørdag og søndag fik vi temperaturer på 25-28 grader. Lørdag aften skød jeg min tredje buk, og aftalte derfor med jagtføreren at vi skulle gå målrettet efter vildsvin, og kun skyde bukke hvis der opstod en rigtig god chance. Næste morgen tog vi derfor afsted mens det endnu var mørkt, og tog ud til en hochsits hvor vildsvinene ofte var fremme. Vi satte bilen ½ kilometer fra hochsitsen og skulle gå det sidste stykke. På nogle hundrede meters afstand kunne vi høre at der gik vildsvin frem, da de jagede rundt med hinanden. Det var spændende – en ting var at skulle skyde vildsvin fra en hochsits, men at vi nu skulle pursche os hen til dem i total mørke, det var godt nok ved at være spændende. Vi kom via en sti i skoven helt hen til hochsitsen uden at blive opdaget, men grundet risikoen for at blive afsløret blev vi stående ved siden af den. Vildsvinene gik ca. 50 meter ude i lysningen og rodede rundt i jorden. Jeg kunne på det tidspunkt kun se nogle få bevægelser derude, så vi blev stående helt stille i nogle minutter – heldigvis var vinden rigtig, så vi ikke blev afsløret. Efter nogle minutter kunne jeg se nogle mørke pletter derude, og kunne se at der var 7 vildsvin, og de var omtrent lige store. Efter endnu et par minutter kunne jeg se at en af pletterne havde et hoved i den ene enden, og jeg kunne så fornemme hvor kuglen skulle sættes. Jeg lod skuddet gå – sikke et brag i den stille skov, og hvilket mylder da alle vildsvin spænede forvildet afsted. Jeg kunne ikke se en pind, men de var alle løbet ind i skoven på den modsatte side af lysningen. Vi kravlede op i hochsitsen og sad der de næste 2 timer. Jeg var tilfreds med mit skud, men med de beskedne lysforhold var jeg dog temmelig spændt på om vildsvinet var dødeligt ramt. Efter 2 timer gik polakken ned til anskudsstedet, og jeg blev i hochsitsen for at dirigere. Han fandt hurtigt blod, og vi fulgte det frem til skovkanten. Ups, nu stod vi med et påskudt vildsvin der var rendt ind i skoven, og som skulle findes. Han talte om at skaffe hunde, men besluttede alligevel at liste lidt ind i skoven. Han fulgte sporet, mens jeg var klar med riflen. Kikkerten var afmonteret, så jeg hurtigt kunne skyde over de åbne sigtemidler. Forsigtigt kom vi meter for meter ind i skoven. Indrømmet, jeg var faktisk lidt nervøs, og stor var glæden og lettelsen da vildsvinet pludselig lå forendt under et træ. Den var løbet 100 meter fra anskudsstedet. Til vildsvinejagten savnede jeg min kaliber 9,3x62, men da turen jo primært var efter bukke brugte jeg kaliber 6,5x55 med 10,1 grams Oryx projektiler, hvilket jo trods alt også fungerede fint.

Ole med sit vildsvin.

På hjemrejsedagen kunne vi nå på jagt om morgenen, og jeg fik skudt min fjerde buk ved sekstiden, og vi kørte derefter hjem så der var god tid til at pakke. Jeg havde jo også fået afsluttet jagten på blændende vis med en seksender buk. Trods det sene tidspunkt lykkedes det polakkerne at afkoge den sidste opsats så jeg kunne nå at få den med hjem. Den sidste morgen blev for øvrigt total succes, idet Marie og Poul vendte hjem med hver sit vildsvin. Marie havde skudt sit vildsvin i en skovlysning hvor 2 vildsvin gik fremme. Hun havde skudt den ene på 80 meters afstand, fra sin medbragte skydestok. Poul Hansen havde purschet efter 3 vildsvin, som pludselig var blevet til næsten 20 vildsvin da de stak næsen op over en bakkekam. Han blev opdaget, vildsvinene stak af, men en enkelt måtte lade livet midt i en kolbøtte, efter en bladkugle.

Helhedsindtrykket af turen var særdeles godt for os. Det jagtlige resultat samt jagtens forløb var gået over forventning. Gæstfriheden fra polakkerne var enorm, og vi havde et godt logi, og en dygtig guide (tolk), samt fin hjælp fra Jan (JM). Alt i alt var det med meget gode oplevelser vi trætte men glade drog tilbage til Danmark.

Marie Juhl med sit første Vildsvin.

Bukkene fra Koliber (på nær 1 der stadig kogte).

Marie og Poul ved polsk ”Jagtbil”.

Her boede vi på revir Koliber.