De perfekte skud med riffel

Af Ole K. Hansen.

Det perfekte skud med en riffel afhænger af en række forskellige faktorer, våbenmæssigt som ammunitionsmæssigt, og det er nogle af disse faktorer der beskrives i denne artikel. Der findes mange “opfattelser” af hvordan våben/projektiler opfører sig under forskellige forhold. Nogle af dem er rigtige, og andre er rene myter, og disse skal vi have aflivet. Skulle emnet beskrives detaljeret fra alle sider ville det fylde en hel bog, så denne artikel giver kun en generel gennemgang af de vigtigste faktorer.

Riflen / piben.
Piben skal være ordentlig fastgjort i skæftet, men må ikke røre skæftet, hvis den er konstrueret med fritliggende pibe. Hvis den pludselig efter nogle års brug begynder at "smide" skuddene kan det skyldes at den er forurenet. Forurening af piben er når projektilmaterialet afsætter sig inden i piben. Dette kan man fjerne selv med nitrosolvent og en broncebørste, eller man kan lade en våbenhandler gøre det. Piben vil atter bliver præcis. Konkurenceskytter regner med at en pibe til en baneriffel kan tåle 5000-10.000 skud inden den skal udskiftes.

Træfpunkt.
Forskellige patrontyper giver forskellige træfpunkter. Mange tror at det kun er projektilvægten der har indflydelse, dette er dog ikke sandt, idet en afvigelse lige så ofte vil være til siden, som i højden, og det er ikke altid den lette kugle der rammer højst. Den teoretiske forskel for hvor meget en kugle falder på f.eks. 100 meter er inden for ganske få centimeter, men da man ofte oplever træfpunktafvigelser på 10-15 centimeter skyldes dette noget helt andet. Disse træfpunktsafvigelser skyldes svingninger i riffelpiben. Man kan sammenligne det lidt med ældre biler, der kan køre med voldsomme rystelser og støjgener ved eksempelvis 92 km/t men køre helt rolig og lydløst ved eksempelvis 88 km/t., dette skyldes bilens egensvingninger, ligesom riflens forskellige træfpunkter også har rod i dette forhold. Sagt kort: Kun ved prøveskydning ved du hvordan DIN riffel rammer med de forskellige patrontyper.

Ammunition / projektilvalg
Dette er virkelig "Religion". Dog kan man sige at det jo ikke er nødvendigt at opfinde den dybe tallerken flere gange, og da der jo er en grund til at patronfabrikanterne har forskellige projektiltyper, så se hvad fabrikanten anbefaler de forskellige typer til. Eksempelvis har Norma haft en patron der hedder RÅDYR - og den er jo altså ikke udviklet til Elgjagt o.s.v

LOT-nummer (patronens CPR).
Patroner er fremstillet i serier af eksempelvis 30.000 stk. pr. gang. Alle patronæsker fra sådan en serie får samme LOT-nummer. LOT-nummeret er et nummer som typisk er stemplet et eller andet sted på æsken. Køber man patronæsker med samme LOT-nummer kan man være sikker på at de er ens. Har 2 patronæsker ikke samme LOT-nummer kan man ikke forvente at de har samme træfpunkt. Selvom man bruger patroner af samme LOT-nummer, bør man alligevel prøveskyde sin riffel hvert år idet riflens træ kan have trukket sig siden sidste sæson, og krudtet i patronerne kan have ændret egenskaber alt efter opbevaringsforhold. Teoretisk pjat vil nogen sige - Nej, det er ikke kan millimeter træfpunktet flytter sig. En undersøgelse har vist at samme patrontype, kun med forskellige LOT-numre vil give forskellige træfpunkter, se blot følgende resultat (100 meters afstand):
I 43% af tilfældene var træfpunktet inden for 2 cm.
I 47% af tilfældene var træfpunktet afvigende 3-7 cm.
I 10% af tilfældene var træftpunktet afvigende 7-22 cm.
Afvigelsen på 2 cm. giver ingen problemer. Afvigelsen på 3-7 cm. øger risikoen væsentlig for en anskydning. Afvigelsen på 7-22 cm. giver i heldigste fald en forbier, men resulterer nok desværre ofte i en meget alvorlig anskydning. Kort sagt: Prøveskud din riffel !

Kikkerten.
Kikkerten er et følsomt punkt på en riffel, og utallige eksperter opfordrer til at man hellere må ofre noget ekstra på kikkerten, som på riflen. Jeg må give dem ret. Jeg har selv haft middelmådige kikkerter der er gået i stykker, og jeg har oplevet andres kikkerter gå i stykker. Dog er montagen også meget vigtig (forbindelsen mellem kikkert og riffel). Køb en virkelig god stålmontage hvis du vil undgå probelmer. Jeg har selv haft montager som jeg brugte til en middeltung kikkert uden problemer, men da jeg brugte de samme montager til en tung kikkert kom problemerne. Sæt eventuelt en lille klat maling mellem kikkerten og montagen så det kan ses hvis kikkerte glider i montageringene.

Olieskud.
Man skal altid have sin riffel trukket “tør” i piben inden man skyder, idet olie både kan brænde sig fast i piben, og det kan give det man kalder olieskud. Man taler om olieskud hvis kammeret, piben eller patronen er indsmurt i olie, hvilket giver et ændret træfpunkt. Forsøg har vist at afvigelsen for olieskud i forhold til dem der er skudt med “tør” pibe ofte vil være 4-8 cm. på 100 meters afstand.

Aftræk.
En typisk aftræksfejl man laver er at “rykke” skuddet af. Fra man i hjernen bestemmer sig til at afgive skuddet, og til kuglen har forladt løbet går der så lang tid at det kan påvirke skuddet, hvis man “afslutter” skuddet i det øjeblik man bestemmer sig for at afgive skuddet. For at afhjælpe dette skal man “Eftersigte”, det vil sige at man sigter, skyder, lader rekylen give riflen det lille hop, sigter på sigtepunktet igen, og først derefter er man “færdig" med at afgive skuddet. Eftersigtet er et meget væsentligt trick, der kun kræver meget kort indlæring. Når man trykker af må man heller ikke påvirke aftrækkeren for hårdt, ligesom det er vigtigt at man trykker lige bagud på aftrækkeren uden at “skubbe” til skæftet.

Skydestillinger.
Liggende med fast anlæg er for stort set alle den bedste skydestilling. Først når denne skydestilling mestres, skal man begynde at træne siddende og stående, da man må kunne stole på sit træfpunkt.

Rekylskræk.
Er man bange for sin riffel kan man ikke ramme præcis. Vil du have en riffel i en kraftig kaliber er mit råd at købe en tung solid riffel. En let riffel i eksempelvis kaliber 30.06 kan meget ofte medføre rekylskræk. Desto tungere en riffel er, desto mere vil den optage af rekylen. Vær ærlig over for dig selv omkring dette problem. Har du fået rekylskræk er der følgende muligheder: Udskift riflen til en tungere, med mindre kaliber. Monter rekyldæmper på den nuværende riffel. Læg bly i skæftet for at gøre riflen tungere. Monter en tung kikkert. Anvend hjemmeladede patroner der er ladet med svag styrke, og lettere kugler. Træning med en mindre kaliber, og væn dig langsomt til en krafrigere rekyl igen.

Indskydning.
Indskydning af sin riffel bør foretages i den skydestilling man skyder bedst, hvilket for de fleste vil være liggende med fast anlæg, eller siddende på en stol med fast støtte på et bord. Man skal være fortrolig med justering af sin kikkert, hvor meget giver et klik, og på hvilken afstand. På skydebanen er der tit en instruktør der kan hjælpe, men brug nu hans viden til at tage ved lære, istedet for blot at lade instruktøren justere riflen. Den dag man står med en væltet riffel, på et jagtrevir i udlandet, da er der ikke nogen dansk instruktør til at justere riflen for dig.
Indskydning skal foregå på en skive man sigter præcis på, nogle kan lide en plet, og andre kan bedst lide de specielle indskydningsskiver der findes. Indskydning på en bukkeskive kan ikke anbefales. Naturligvis skal man træne på bukkeskiven for at kunne placere kuglen rigtig, men den har ingen skarpe kontraster på bladet man kan sigte efter, og er derfor uegnet til indskydning.

Skudvinkler og vindafdrift:
Uanset om der skydes ned eller op vil riflen skyde OVER det træfpunkt den har i vandret plan. Dog skal det være vinkler over 30 grader inden det har nogen som helst jagtmæssig betydning, men specielt ved bjergjagt på lange skudhold er det en vigtig faktor man bør kende. Eksempel: En 6,5x55 med 9,1 grams kugle vil på 300 meters afstand træffe 8 cm. højere end normalt ved en vinkel på 30 grader. MEN vil ved en vinkel på 60 grader træffe 30 cm. højere end normalt. På 200 meters afstand vil tallene være henholsvis 3 cm. ved 30 grader og 9 cm. ved 60 grader.
Vindafdriften kan ved kraftig vind være stor, dog mest på lange skudhold. Med ovennævnte kaliber / kugle vil der ved en vindpåvirkning på 10 M/sek. være en sideforskydning på 13 cm. på 200 meters afstand. Vindafdriftsforhold for den enkelte kaliber / kugletype vil ofte fremgå af den tabel der findes på patronæskerne.

Træning.
Træn regelmæssigt med din riffel. Træning med salonriffel kan også kan være nyttig. Er det bestemte skydestillinger man vil træne kan det absolut også trænes med et luftgevær, da dette jo kan gøre væsentlig billigere som med jagtriflen.