Bukkejagt – Danmark 2010
24. Maj 2010 :
Så gav det en dansk buk i år. Den er skudt på et revir lidt uden for Billund, som jeg i en årrække har været med i.
Oplevelsen starter nogle dage i forvejen, da jeg er overbevist om at det er den samme buk som jeg så da jeg havde samme post tidligere. Om aftenen d. 19/5 sidder jeg nogle timer på posten uden at se noget. Et kvarter før lukketid vælger jeg at pursche igennem et mosestykke, hvor vi har ryddet et stykke i midten. For hver 5 skridt bruges kikkerten flittigt til at afsøge området. Da jeg kom til lysningen ser jeg en buk i modsat ende, MEN den stirrer lige imod mig. Sådan står vi i 3 minutter, og bukken trasker videre ind i træerne uden mulighed for skud. Grene ved skydestigen forhindrede aftenen igennem at jeg kunne holde øje med kanten af mosen, og en aften jeg har en anden post er jeg efter solnedgang forbi posten for at save nogle grene af. Om morgenen d. 24/5 ankommer jeg til reviret ved solopgang. Lige da jeg er kommet op i skydestigen skælder bukken ud inde i mosen - dog uden at flygte. Kort tid efter kommer den til syne i kanten af træerne, krydser en grøft med retning mod en af revirets andre områder. Første gang den stopper er det lige bag en af de grene der stadig hænger foran skydestigen, og jeg er klar til at fløjte eller råbe hvis den sætter i løb. Den går dog 10 meter mere, og stopper atter op. I det øjeblik får den en bladkugle, og forender efter en 20 meters spurt.
17- Oktober 2010 :
Så lykkedes det at få skudt den store buk der har drillet os et stykke tid ”Herhjemme i baghaven”. For 3 år siden så vi 5 forskellige bukke under bukkejagten, men de sidste 2 år har vi stort set kun set 1 buk, som var meget territoriehævdende, men som også vidste hvornår solen stod op og gik ned. Vi havde den på skudhold mange gange, men altid 5 minutter før, eller 5 minutter efter skydetid. Om eftermiddagen 17. oktober tog jeg min drilling på skulderen og gav det chancen de sidste 20 minutter før solnedgang. Ikke med de store forhåbninger, da jeg havde kørt rundt i området med havetraktoren 1 time tidligere, og bukken lod sig generelt ikke se indenfor skydetid. Jeg gjorde stop i en hochsitz der ligger op til en lysning. Uden at have hørt eller set noget stod bukken pludselig i enden af lysningen, på 50 meters afstand, 2 minutter før solnedgang. Bladet blev fundet, og drillingens kugle blev sendt af sted. Bukken tegnede kraftigt for skuddet, men løb ind i noget tæt krat. Bukken lå dog forendt 20 meter fra skudstedet, og mit første stykke vildt med min nyligt indkøbte drilling var sikret. Dels syntes jeg en drilling er egnet til den slags ”vandreture”, og dels syntes jeg det kunne være spændende at bruge den istedet for min riffel. En flot buk et godt stykke over ørehøjde. Ikke så kraftig, men det er de generelt ikke i området. Selvom jeg stolede på at bukken lå tæt på fik vore hunde lov at finde den, og så fik de også en god dag ud af det. Vores datter Emma på 9 måneder kom også med på sin første ”Eftersøgning”, så generelt en rigtig god oplevelse i det område vi selv plantede til for 10 år siden, og siden har plejet for vildtet, med lysninger og vildtagre.
